Log ind Opret bruger


Antal posts: 278
Oprettet: 14.12.2011
Status: Aktiv
Grupperang: DSL-medlem
Skaber: Lorgath

Posting-statistik: [Se karakterens posts] [Se karakterens emner]
Mest aktive forum: Lorgaths Herregård
Mest aktive emne: Et hurtigt job.
Fulde navn: Lorgath Arkio Korbin
Kaldet: Lorgath eller Arkio af venner, Mordekai af sine laverestående kontakter.
Alder: 2894 år
Fødselsdag: Den syvogtyvende juli.
Køn: Mand
Tilhørsforhold: Neutral Ond
Tro: Zerafina - En undergud/yngre gud, tilknyttet Aldrios. Hun står for viden,visdom og lærdom.
Erhverv: Greve og snigmorder
Race: Vampyr
Uddybende om race: Tidligere menneske. Blev bidt i en alder af 27.
Højde: 190 cm
Vægt: 82 kg
Hudfarve: Forholdsvist bleg. Han er jo blevet en vampyr og før dette var han i forvejen ikke så meget ude.
Hårfarve: Sort
Hårstil: Skulderlangt og tilbageredt
Øjenfarve: Gråblå
Kropsbygning: Normal, hældende til lettere spinkel. Man kan godt se, at han nok ikke er den mest robuste person, men han har muskler, der godt kan ses. De er dog ikke så store.
Hverdagstøj: For det meste er han iklædt mørke farver. Hans tøj virker dog stadig lettere adeligt at se på, til trods for at det er praktisk. Han plejer normalt også at have forskellige, praktiske kapper på og en fast del af hans påklædning er et bælte med en kniv og et pænt udsmykket sværd. Han har også forskellige knive andre steder på kroppen, men de er skjulte.
Ar, permanente skader, el.lign.: Lorgath har for det første et par små ar i ansigtet, som resultat på nogle forskellige uheld. Derudover kan han ikke bevæge sig ud i sollys, hvilket vel på en måde er en ”sygdom” i sig selv.
Særlige kendetegn: Hans ansigtsformer, arrene i ansigtet og en signet-ring
Magisk evne (1): ”Usynlighed”: En evne inden for det, at holde sig komplet lydløs og falde i ét med sine omgivelser. Lorgath virker overnaturligt og meget dygtig til dette og det er ikke kun fordi han vælger en god påklædning.

Dygtighed til at kontrollere evne: 10
Magisk evne (2): Skærpede sanser:Det gælder for alle sanser, men mest af alt synet og hørelsen. Lorgath har nogenlunde samme hørelse som en hund og samme syn som en kat, men da det er en reaktiv evne, så er han ikke i stand til at ”bestemme” over den. I midten af byerne ville han i så fald ikke have det så godt med larmen.
Dygtighed til at kontrollere evne: 8
Magisk evne (3): Telekinese: Evnen til at flytte rundt på ting med chakraens kraft. Lorgath har fået denne magiske evne med hjælp fra sit blodbarns blod og intens studie over flere måneder.
Dygtighed til at kontrollere evne: 5
Talenter: Lorgath er god til at slås uden våben, at være charmerende, han har en meget god hukommelse og så har han en vidt omfangende forstand på magi.
Svagheder: Han er ikke så god til normale mennesker længere, så har han meget utålmodig af sig, har temperamentsproblemer og kan på ingen måder finde ud af, at håndtere økser eller buer.
Interesser: Magi, lærdom, træning, at finde ud af mere om andre racer.
Drømme/ønsker: Lorgath vil gerne have smagt på blod fra alle de forskellige racer. Det er et langsigtet mål, men han ønsker det virkelig. Derudover har han egentlig ikke ret mange andre drømme end at komme til at se sollyset igen engang.
Elsker: Blod, stilhed, kvinder, at have det sjovt.
Hader: Børn, bylarm, at blive stukket i ryggen, at være afhængig af andre og dumme folk.
Helindtryk af personlighed: Først og fremmest, dybt forstyrret og underlig. Lorgath er skam imødekommende, men han har tendenser, der får ham til at fremstå som værende ikke helt så psykisk stabil, når man begynder at komme under overfladen. Han er høflig, selv i sine trusler, og virker blank at se på. Det er ikke let at gennemskue ham, om han har det sjovt når han forklarer hvordan han har tænkt sig at gøre meget ubehagelige ting, eller når han fortæller en vits, der for ham virker sjov, men sikkert ikke for andre. Lorgath er lidt af en enspænder, men ønsker stadig andres selskab, blot ikke til det neveau, hvor han direkte har brug for deres hjælp til alt. Lorgath har et temperament der siger spar to og en ret kort lunte. Han bliver tit ret voldelig når han er vred og ikke kan kontrollere sig selv, og det bliver kun værre, når han er sulten.
Barndom: Lorgath var en adelssøn, født et adelspar der gik under navnene Advarius Erik Korbin og Solia Korbin. De havde titler, men ingen len. Det skulle dog ikke afholde dem fra at være lykkelige med hinanden og med deres ene søn. Sønnen havde arvet sin intelligens fra Solia og det virkede generelt som om, at han havde klæbehjerne. Noget han voksede op med, hvor han både indlærte sig lidt på filosofi og lærte en hel del om historier. Hans interesse blev ikke mindre af, at han blev ældre, men hans far mente dog, at drengen også skulle lære nogle fægtekunster til hvilket Lorgath indvilgede i og fik træning af sin far, der havde været en dygtig sværdkæmper og da Lorgath var 18 år gammel var han så godt som voksen.
Fortid frem til nu: Lorgaths liv var egentlig ganske stille og roligt. Hans far døde da han blev 24 og da tog han over herregården, hvor det hele langsomt blev lidt mindre socialt, da Lorgath for det meste kun havde minimal interesse i at tale med folk. Han bibeholdt handlen og kontakterne fra sin far og da han var blevet 27 sov moderen også ind. Da var han mere alene end nogensinde og lige så langsomt begyndte han at blive mere social end før, da han ganske simpelt ikke kunne håndtere at være helt alene.
Han mødte en kvinde i hovedstaden, på en kro om natten, som var smuk. Hun var virkelig betagende og hun ønskede hans nærvær, hvilket fik ham til at gøre som hun sagde. Han ønskede hende lige så meget som hun ønskede ham. Han tog hende med hjem, og da, fik han sit mest mærkværdige, og horrible øjeblik i sit liv. Det havde været meningen at de skulle tage ind i hans kamre og ligge sammen. Det gjorde de også. Men så bed hun ham, hvorefter hun delte sit blod med ham, under tvang, og efter dette tog hun en kniv frem og slog ham bevidstløs med skæftet på den.
Da han vågnede op, var han groggy, og han befandt sig egentlig stadig i sine kamre. Kvinden fra før, lå ved siden af ham, sovende. Bleg. Han rejste sig og gik neden under, hvor han blev ramt af en solstråle, der fik ham til at sætte i et smertensskrig, og han spænede op til sine kamre igen, hvor han råbte og skreg på en forklaring. Kvinden satte sig op, introducerede sig som Pearl Chastain og forklarede ham, at hun nu var hans sire, og at hun havde gjort ham til en vampyr. Han var rasende. Han ønskede det ikke og han trak blankt og angreb, men tabte meget hurtigt, da hun i en hurtig bevægelse, sprang fra hans hug, og gav ham hvad der burde have været et let dask over skulderen. Sådan så det ud. Han tabte dog sværdet, da en ekstrem smerte skar igennem skulderen på ham. Der var intet synligt sket, men det føltes forfærdeligt. Senere skulle han selv lære denne form for kampstil, men først lærte hun ham alt hvad han skulle vide om sin slags. Hvad han skulle undgå og hvad han nu kunne. Efter 300 års indlæring og væren i hans selskab, tog Pearl af sted igen. Hun sagde ikke noget om hvornår hun ville komme tilbage igen, men han var godt klar over at det nok ville tage lang tid.
De næste mange tusinde år levede han i isolation med sine studier, handler, hvor han begyndte at slette kontakten til nogle af sine kontakter og fik nye og sin træning. Der gik ikke lang tid, før han valgte at tage et sidearbejde som lejemorder, da hans evner virkede perfekte sammen med et sådant erhverv. Han påtog sig et kaldenavn i dette erhverv, for at undgå at blive opdaget af ordensmagten og har siden da stadig arbejdet med samme arbejde. Han har en længere liste af mord, men nu er han jo så også over 2000 år gammel.

Værste minde: Lorgaths værste minde er da han blev vampyr. Han har aldrig oplevet noget værre.
Bedste minde: Teknisk set hele sin barndom.
Barndomshjem: På en herregård et stykke fra hovedstaden.

Familie:
Far: Adivarius Erik Korbin
Mor: Solia Korbin


Nuværende levested: På en herregård et stykke fra hovedstaden.
Fysisk styrke: 5
Våbenfærdigheder: 5
Smidighed: 9
Fysisk udholdenhed: 5
Taktik: 5
Intelligens: 7
Kreativitet: 2
Mental udholdenhed: 6
Chakra: 6