Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Handark Estler
Kaldet: Handark
Køn: Mand
Alder: 34
Fødselsdag: 24. juli
Tilhørsforhold: Kaotisk God
Tro: --
Erhverv:
Nuværende levested: Medanien - Vesterdalene
Race: Menneske

Udseende

Højde: 184 cm
Vægt: 76 kg
Hudfarve: Normal, sund, kulørt lysebrun.
Hårfarve: Kold mørkebrun, på grænsen til at være sort.
Hårstil: Handarks hårspidser strejfer netop hans skuldreblade. Hårets frisurer er ganske simpel; hans hår har blot fået lov til at vokse, hvilket derfor gør at han er langhåret. Det har naturlige bølger, der starter nogle få centimeter fra hårbunden. Disse bliver langt tydligere, og derfor mere krøllede, når det bliver fugtigt. Håret er aldrig blevet sat op, og er oftest blot trukket om bag ørerne hvis det menes at være til besvær.
Øjenfarve: De mandelformede, men små øjne, har en øjnefarve har en klar lyseblå farve. Denne er hverken kold eller varm, men blot klar. Øjnene er omringet af naturligt lange, lysebrune øjenvipper, der fremhæver styrken i den mandlige krystallianers blik. Trods hans øjnes størrelse, ses øjnene som enormt kraftfulde; dette grundet den utroligt lyse, men intense farve, i hans iris.
Kropsbygning: Hans kropsbygning kan betegnes som normal. Dog vil man kunne ane muskler hist og her på kroppen, grundet hans daglige fysiske udøvelse. Disse ses især nær omkring hans skuldreblade, brystkasse, underarme og ovearme, og omkring legene. Hans krop er trænet, ja, men dog kan den ikke beskrives som direkte muskuløs.
Hverdagstøj: Handarks hverdags beklædning, er noget ofte vil kalde usselt. Dette er ikke tøj af kvalitet, der er blevet syet specielt til hans krop, og har derfor ikke kostet ham en enorm formue. Praktisk er det derimod. Det er let at bevæge sig i det, både i kamp og blot generelt, også holder det hans krop varm. For at starte et sted, starte vi indefra – før man når helt ind til undertøjet. Han bærer en vinrød trøje, hvis farve er mørknet en anelse med tiden. Uden over den bærer han en lædervest, hvis kvalitet dog har haft en højre pris, da denne er beskyttende for ham. Dog langt fra så beskyttende, som den ringbrynje han bærer udenom. Dennes ærmer er lige så langt som en t-shirts, og har kun én lukke mekanisme, nemlig ved halsen, der skal bindes sammen med en lædersnor. Uden om de tre underdele, bærer han en ankellang læderjakke. Denne har fire slids, der har en længde op til midten af låret. Dette gør det muligt for ham at bevæge sig hurtigt, grundet hans ben er frie for bevægelse – selv når den er lukket - hvilket er en fordel i kamp. Læderjakkens ærmer er lange, og når ham derfor ned til midten af håndryggen. Udenom bærer ærmerne han armbeskyttere. Disse er lavet således: et stærkt skytte metal er indlagt og betrukket med læder udenom.
Som busker bærer han læder bukser. Disse når ham til anklerne, hvor hans fødder så er belagt af læder sko. Skoene er langskaftet og når ham helt op til under knæerne. Alt i alt er hans tøj i sig selv en anelse dystert, grundet beklædningernes mørkere farver. Derudover ser det alt sammen lidt slidt ud, efter de mange års modstand imod slag, hug og vandren.
På hans højre hånd bærer han en sølvring, hvor der sidder en lille grøn sten på midten, der er omringet af sølvfarvede blade. Denne er ikke magisk, men er blot et arvestykke.
Ar, permanente skader, el.lign.: Som en af vildmarkens folk, har Handarks krop været udsat for lidt af hvert; bl.a. blodige snit og brækkede lemmer. Dette kommer derfor også til syne på hans krop. Hvad der er allertydeligst, som en af de ting hans lemmer måtte lide mest for, er et tidligere brækket knæ. Dette har været ud for et uheldigt stød, som ikke kun har bidraget han voldsom smerte, men også et misdannet udseende. Knæet har skam fået lov til at få sin heling, desværre har det aldrig fundet sin oprindelige form, og plads. Knæskallen ligger skævt på selve benet, for meget indad imod det andet knæ. Dette har der aldrig kunne blive rettet ordentligt op på, og bliver det nok heller aldrig.
Hans krop er derudover fyldt med ar. Disse ses næsten alle steder; små som store. Mest omkring overarmene, legene, hofterne og bagsiden og forsiden af hans skuldreblade. Disse skyldtes ikke kun hans livsform, som menneske boende (for det meste) i naturen, men også strabadser han har måtte møde under sin rejse igennem landet.
Særlige kendetegn: Hans kropsholdning, der udstråler mystisk, men også enorm styrke. Ligeledes hans utrolig klare øjenfarve, der fremhæves ved hans dystre udseende.
Faceclaim: Viggo Mortensen

Magi

Magisk evne (1): -
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): -
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Talenter: Handark har et talent for benyttelse af håndvåben; disse i form af knive, af forskellige længder. Dette talent er trænet op fra barndommen, og har siden udviklet sig hastigt med tiden. Hvor talentet helt præcist stammer fra, er ham ikke sikkert. Derudover besidder krystallianeren også en vis evne, til at kunne danne sig et hurtigt overblik; han ser på situationer med usandsynligt realistiske øjne, da han ikke har andet at forholde sig til, eftersom han ikke besidder nogen former for magiske evner.
Svagheder: Handark har en svaghed for hans medmennesker; ikke kun dem han hvis styreform han støtter, men også dem han egentlig ser som hans fjender. Trods hans egentlige had til dem, føler han ikke det giver ham grund til at jorde dem, som de egentlig jorde ham og den gruppe af Krystallandets samfund, han er en del af.
Interesser: Handark har en interesse i den verden der foregår omkring ham, og følger – trods det svage informationssamfund han lever i – godt med. Han nyder af at holde sig så informeret som overhovedet muligt, og prøver så vidt som overhovedet muligt, at deltage i landets forandring. Han retter sig for det meste ind efter hvordan Krystallandets samfund ændre sig, og respektere dets love. Der har dog været nogle enkelte undtagelser på det sidste, grundet landets nye konge. Hans metoder, sammen med den tidligere hersker, har han aldrig haft et godt øje til; og vil aldrig få det.
Drømme/ønsker: Han drømmer om at Krystallandet engang finder fred; fred for den konstante krise, der synes at være i det, imellem de to grupper, der styre det.
Elsker: Ærlighed; respekt; sympati hos et levende individ; intelligens; troskab; et selvstændigt individ.
Hader: Unødigt vold; autoriteter; respektløshed; manipulation; at få frataget hans frihed, som menneske.
Andet omkring personlighed: Trods den hårde kerne der har lagt sig udenom den mandlige krystallianer, er Handark en meget blid mand; venskabelig om man vil. Det handler i bund og grund blot om at vinde hans respekt, hans troskab på visse på visse punkter. Han må dog ikke antages som en naivt’venlig, da han er en mand med en hvis mistanke. Når han først ved han kan stole på personen, udviser han ofte nært venskab til denne. Ikke i form er direkte kærlighed, men blot at han er lige så loyal, som han regner hans venner med at være overfor ham. Men som sagt, er han lidt af en mistænksom mand. Han nærer ikke venskabelige tanker med alle og en hver, da Krystallandet har sin gruppe af ubehagelige mennesker, i dets befolkning – og denne er stor, meget stor endda. Han er derfor påpasselig med hvem han lader komme tæt på sig, og hvem han lader sig komme tættere på.
Behandl folk som du selv vil behandles; denne tale er ikke noget Handark går ind for. Han ser helst at behandles værdigt, ligegyldigt hvilken grusomhed de har begået. Visse personer er godhed selvfølgelig ikke godt nok til, hvilket nok også er hans grænse for om han skal behandle den omtalte person med respekt.

Baggrundshistorie

Barndom: Den 24. juli, en varm sommeraften, gav Areen fødsel til en sund dreng. Da dette var hendes første fødsel, var denne lang og smertefuld. Efter seks timers smertehelvede, blev Handark født. Denne fødsel fandt sted på den gård, som hans far havde levet på siden hans egen far byggede den. Selv samme gård boede på Handark på hele sit liv, indtil han valgte at rejse derfra som nittenårig.
Som en ud af mange, har Handark haft en god barndom. Denne har været fuld af arbejde, både hjemmegående og skolen. Nok allermest hjemme, eftersom det at drive en gård kræver hårdt arbejde, specielt med en familie, der ikke ejer voldsomt mange penge. Hans forældre har været hårdtarbejdende hele sit liv; helt fra barnsben, har de måtte tilbringe fritiden enten i stalden, eller i køkkenet sammen med deres forældre. Slidte folk var de, men ikke desto mindre var de noget af de venligste, og mest kærlige, imødekommende mennesker man kunne finde. Denne form for kærlighed blev Handark opdraget med, trods den hårde hverdag han måtte gennemleve som barn. Han blev sjældent slået, taget de drengestreger han foretog sig – sammen med hans seks år ældre fætter, der var blevet forladt hos hans moster og onkel – i betragtning. Fætteren var en stort forbillede for den unge krystallianer, og lærte ham også en ting eller to om sværdkamp; noget han havde lært videre, fra hans afdøde far.
Fortid frem til nu: Da Handark neåde en alder af nitten år, besluttede han – og hans fætter, der var femogtyve på daværende tidspunkt – at forlade hans forældre. De følte begge for, nok allermest hans fætter grundet hans høje alder, at flytte hjemmefra. Og mere end nogensinde, var den unge krystallianer klar på dette; meget muligt de ikke besad mange penge, med dette skulle ikke stoppe dem. Deres forældre gjorde heller ikke dette, trods den savn de ville lide af, når de to herre rejste fra dem. Det havde været en plan, for begge krystallianere i lang tid, at rejse fra Medianen og ud i Krystallandet. Denne blev dog først gennemført, da Handark var gammel nok til at kunne klarer sig selv, reelt. Derfor tog de af sted, og langt nåede de. Længere end de egentlig havde forestillet sig, taget deres mangel af penge i betragtning. Heldige var de i al fald, da mange familier tilbød dem husly og mad. Ikke mindst også fordi disse familier, bortså den lettere alkoholiseret mand, som Handark fulgtes med gennem hans rejse. Ja, fætteren havde en tendens til at drikke mere end nødvendigt. Om det skyldtes at han, trods den glæde han havde nydt af i starten af deres rejse, var ved at falde fra ham; eller han blot mindes mere og mere om, hans døde forældre, var ikke til at sige. Handark fik det aldrig fortalt, og havde aldrig rigtig turde spørge, grundet hans fætters enorme temperament, der kun blev forstærket på grund af den høje indtagelse af alkohol fætteren drak. Alkoholet var i sidste også det der førte fætteren i døden.
Handark havde altid vidst at Krystallandet havde bestået af et land, med mange fanatikere. Fanatikere der ikke kun var del af den forkerte side af samfundet, men også kyniske, mordere. Disse var nogle han stødte på sammen med sin fætter, en aften hvor de for en gangs skyld havde penge til at sørge for sig selv. Efter at have betalt for et værelse, de skulle overnatte i natten over, besluttede de to krystallianere at få noget mad i deres sultende maver. Efterfølgende måtte Handark forlade hans fætters selskab i et lille stykke tid, da han behøvede flere penge end beregnet, til at afbetale deres spiste middag. Efter at have været væk i højest ti minutter, måtte han møde op til en kaotisk krostue. Tre mænd væltede rundt, én enkelt af dem hans fætter, og to andre mænd han ikke havde bekendtskab til. Hvad han kunne se, og hører ud fra den råben og skrigen der hørtes i lokalet – deriblandt heppen på de ukendte mand – at Reck havde udstødt de forkerte ord om landets davæende hersker, Mørkets Lord. Dette måtte han så lide for, da de ukendte mænd tilsyneladende var stærke tilhængere af denne mand, og fandt fætterens ord mere end stødende. Uden at kunne nå at reagere yderligere på situationen, kastede han sig selv ind i slagsmålet. Den enkelte af dem bar tilsyneladende en kniv da, før Handark nåede igennem den første af mændende, havde manden der bar dette våben, stukket det ind i brystet på hans fætter. Der var ingen tvivl om hvorvidt at stikket havde været dræbende eller ej, da det ikke tog mange minutter for den sårede fætter, om at forbløde. Mændene stak af; forsvandt. Reck blev efterfølgende, da han ikke havde været til at redde, begravet.
Den by Handark befandt sig i, var en by han forblev i meget længe. Han blev der godt fire år, og var omkring seksogtyve år, da han forlod den. Han rejste efterfølgende rundt i landet, uden at vide hvor han egentlig ville ende op henne. Han havde ikke noget mål, ikke nogen drøm om at bosætte sig et sted, og forblive der. Han boede hos de folk der ville have i deres hjem, udfører arbejde for at overleve hans egen rejse. Det gør han fortsat, og hvornår denne ’livsrejse’ så end stopper, er han ikke sikker på – og har aldrig, rigtig, været det.
Værste minde: Overfaldet der måtte koste hans fætter hans liv.
Bedste minde: De mange uger han måtte have gennemlevet med hans fætter, på vej igennem Krystallandet. Den første del af hans rejse, så at sige.
Barndomshjem: I udkanten af Medianen.

Familie: Areen Trott Estler, død (mor)
Joshua Estler, død (far)
Reck Austin Estler, død (fætter)
Austin Estler, død (onkel)
Jeanne Estler, død (moster)

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Elendig