Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Spike Lee
Kaldet: Lee, Sølvarm, Ringøje, Jævneren fra Sletterne eller Jævneren fra Vest.
Køn: Mand
Alder: 31
Fødselsdag: 26/7
Tilhørsforhold: Neutral Ond
Tro: Tror på ingen guder, og selvom ’troen’ på mørkets lord ifølge min mening er latterligt som religiøst begreb, er det hvad han tror på.
Erhverv: Vild skovmand, jæger.
Nuværende levested: Azurien: Flodlandet - Fristavn
Race: Menneske

Udseende

Højde: 172 cm
Vægt: 0 kg


Højde: Som alt ved Spikes udseende kan det variere bredt, da han er en formskifter. Normalt er han dog 186 centimeter.
Vægt: Alt efter hvor meget han har optaget (se magiske evne) vejer han mellem 50-100 kg.
Hudfarve: Forholdsvis normal, måske en smule blegere end de fleste.
Hårfarve: Originalt sort, men oftest brunt.
Hårstil: Spike foretrækker at have mellemlangt hår, men hvis han ikke er i humør til at holde det kort, vil det af naturens vej vokse længere. Han har ingen bestemt stil, og lader det passe sig selv i sine "naturligt" viltre lokker.
Øjenfarve: Spike har to øjensæt: Det første er et normalt par isblå øjne, mens det andet er hans magiske evne. Når han aktiverer denne evne bliver hans ellers normale øjne erstattet med det magiske par. Disse øjne har svagt lysende hvide åre, der danner en ring omkring en lysende hvid pupil.
Kropsbygning: Hans normale kropsbygning er veltrænnet. I sin ’rene’ form, er han meget høj og umenneskeligt tynd. I denne form mister han alle andre menneskelige karaktertræk.
Hverdagstøj: Normalt har han en blandet brun og grøn jægers mundering, med en lang og varm grøn kappe. Hans tøj er ofte slidt og heftigt lappet.
Ar, permanente skader, el.lign.: Da Spike er i stand til at gendanne sin krop, findes der ingen permanente skader i hans verden. Dog har han valgt at beholde nogle skader han har antaget i løbet af årene. Mest fremtrædende af disse, er at hans øre er blevet flået over på midten. Derudover er der en masse forskellige mindre ar på hans krop.
Særlige kendetegn: Hans magiske øjne og og den metaliske farve han får når han bruger sin første magiske evne.

Magi

Magisk evne (1): Sølvparasit:
Spike består af et metallisk materiale, der kan ændre karakter og udseende efter hans ønske. Hans krop er bygget omkring en kerne af koncentreret materiale. Kernen kan nedbryde organisk væv, og omdanne det til hans eget materiale. Kernen skal bestå af mellem 50 og 100 kilo af det materiale resten af ham består af, hvor en betydeligt mindre del er nødvendig for at danne resten af kroppen.
Spike kan frit ændre karakter og udseende af dette materiale, hvormed han effektivt kan ændre sit udseende fra alt mellem et menneske, dyr eller efterligning af et objekt. Ændringen er kun overfladisk, til gengæld, så selvom han f.eks. kan efterligne udseendet af en ravn vil han ikke kunne flyve. Afhængigt af hvor stor ændringen er, kan det tage flere minutter før hans nye form bliver fast. Han kan dog også ændre eller undvære sit skelet.
På samme måde som et menneske, er han nød til at forbrænde masse for at få energi. Den eneste forskel er at han forbrænder sin egen masse, og han er derfor nød til at spise noget organisk for at opretholde sin masse.
Fordele:
- Han kan bruge denne kræft til at ændre praktiske elementer af sin krop, såsom at få trædepuder under fødderne for at bevæge sig stille, eller erstatte sine fødder med finner for at svømme bedre. Han kan også ændre sine kropdele til at blive klinger, for at give ham et improviseret våben, men det skal bemærkes at koncentrationen af materialet bestemmer hvor hårdt han kan gøre det. Derudover gør naturen af hans kraft ham umenneskeligt smidig, da ændringerne
- I sin koncentrerede form er materialet stærkt giftigt, og vil nedbryde organisk væv hvis det kommer i kontakt med det, forvoldende stor skade. Dog skal koncentrationen bestå af mere end 50+ kg, hvilket gør det upraktisk at bruge i kamp. Kan dog effektivt bruges til tortur.
- Han kan danne objekter af materialet, og de holder deres form efter at han har sluppet kontakten med dem. Han kan ikke påvirke disse objekter medmindre han genetablerer fysisk kontakt.
- Han er effektiv immun overfor almindelige våben, da de ikke kan give ham vedvarende sår. Dette er opvejet i ulemperne, set nedenunder.
- Kommer noget af hans materiale i et sår, kan det forhindre kroppens naturlige evne til at lægge det, midlertidigt. Dog kan materialet let fjernes, se ulemper.
Ulemper:
- Det metalliske materiel er avers til magi af en hvilken som helst art. Kommer det i kontakt med magi vil det begynde at syde og boble, og miste sin konsistens og blive flydende. Til sidst vil det fordampe. Er man i direkte kontakt med materiellet når det sker vil det være meget smertefuldt, og kan efterlade brandsår. Har man fået materielet i et sår, som nævnt ovenover, kan man rense såret ved hjælp af en hvilken som helst direkte applikation af magi.

Teoretisk kan han dele 100kg værd af materiale i to, og danne to 50kg kerner. I dette tilfælde vil hver kerne antage deres egen identitet, og fungere selvstændigt.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Bulls Eye: (dårlig joke, der er mange år gammel).
Han kan erstatte sine normale øjne med et par magiske, der praktisk giver ham super-syn. Han syn er skarpere end menneskeligt muligt, og han kan hurtigere opfange og reagere på handlinger. Han kan se igennem almindelige visuelle illusioner, såsom usynlighed.
Til gengæld er hans normale, umagiske syn begyndt at svinde ind, og han har svært ved at se detaljer uden at bruge denne magiske evne.
Dygtighed til at kontrollere evne: Ingen træning

Personlighed

#To Be Updated
Talenter: Er en fremragende snigemorder, hvilket ikke er underligt taget i betragtning at han kan forvandle sig selv til gas, hvis det blev nødvendigt. Han har mulighed for at bevæge sig frit omkring i de fleste områder, og kan antage enhver skikkelse. Udover det er han også en glimrende efterligner. Han er glimrende med teknik, der dog på dette tidspunkt strækker sig til ting som ure og spilledåser. I tidens løb har han dog brugt denne ekspertise til at fremstile en serie af skjulte våben, som han igen har skjult og glemt. Som en sidste ting kan han bære tømmermænd bedre end de fleste.
Svagheder: Spike har meget få sociale kompetencer, og foretrækker at ignorere problemer frem for at konfrontere dem. Dette gør han normalt ved at kravle ned på bunden af en flaske, og først komme frem når problemerne er forsvundne af sig selv. Udover det er han konstant bange og paranoid, og har for det meste ikke overskud til specielt meget.
Interesser: Han har tidligere interesseret sig for kamp, og i at finde en ordentlig modstander. Efterhånden mistede han dog interessen for dette, da det gik op for ham hvor meningsløst det var. Som tiden er gået har han glemt mere og mere af hvordan han plejede at fungere som menneske, og da han ikke længere fysisk er et, ved han ikke hvordan han skal virke.
Drømme/ønsker: At få lov til at dø, selvom han ved døden ikke er en mulighed for ham.
Elsker: Elsker meget få ting, og blandt dem er der kun tre, der er værd at bemærke: ét, han elsker suset han får når han kan få folk til at skrige. To, en god flaske rom. Faktisk behøver den ikke engang være god, han kan bare godt lide rom generelt. Og sidst men ikke mindst, en bestemt person han stadig elsker, selvom han ikke har lyst til at indrømme det.
Hader: Mere eller mindre alt andet end de tre ting nævnt ovenover. Han mener at alt, der ikke er værd at holde af, potentielt kan være farligt. Dette bliver et problem når han yderligere mener at alt der kan være farligt er efter ham.
Andet omkring personlighed: Han er vanvigtig, hvilket komme til udtryk når han føler smerte. I sin barndom blev han tortureret i sådan en grad at han begyndte at reagere omvendt på smerte, og grine i stedet for at græde. Derfor, når han føler smerte, bringer det ham tilbage til sin barndom, og han mister sin fornuft som resultat. I sin sindssyge tilstand er hans eneste opgave at få alle andre til at grine sammen med ham, for han mener at en grum verden slet ikke er nogen verden at leve i. I hvert fald ikke når det er så let at få folk til at græde af grin.

Baggrundshistorie

#To Be Updated
Barndom: Han levede et meget normalt liv. Hans mor var død under fødslen, men hans far passede ham fortsat. Familien boede i en lille landsby et sted langt ude på sletten, hvor der kun sjældent kom rejsende, men alligevel var der nok handel til at byen voksede roligt. Det var et simpelt landsbysamfund, hvor alle kendte hinanden og ingen havde direkte problemer med naboen. Alt var fred og fordragelighed.
Takket være Spikes magiske øjne, var han allerede fra de små år, en glimrende skytte, og havde store udsigter til et liv i tjeneste. Sammen med sin bedste ven, Alexander, havde de planer om at tage til den store by når de blev gamle nok, og melde sig som lysets krigere, for på den måde at kæmpe for alt der var godt i verden. De to drenge plejede at lege sig igennem de mest fantastiske eventyr, og de plejede at gøre det hele tiden.
Fortid frem til nu: Hans liv ændrede sig brat i skæbnesvanger dag, hvor de to drenge var ude at lege. De jagede en drage gennem den lille skov, der lå i nærheden af deres landsby. De havde tvunget dragen tilbage til dens grotte, og da den var hårdt såret manglede de bare at give den dødsstødet. De havde allerede planlagt hvem der skulle gøre det. Alexander var den bedste kæmper af de to, og hver gang de sloges med kæppe fik Spike altid blå mærker, så Alexander havde altid førsteret. Spike var alligevel bedst til at kaste, og det var der ingen der kunne slå ham i. Det hjalp bare ikke meget, og han håbede at hans far ville købe ham en bue til hans fødselsdag. Så kunne han endeligt få noget at skulle have sagt blandt de andre drenge.
Som de to bevægede sig ind i grotten, var mørket ved at falde på, og det skrånende lys kastede lange skygger ind i grottens ellers totale mørke. Spike var bange for mørket, men havde aldrig været modig nok til at fortælle nogen om det. Ikke engang hans far kendte til denne ubetingede frygt for det, der ikke kunne ses. Prøvende forsøgte han at tale Alexander fra at skulle bevæge sig ind i mørket.
”Tror du ikke den er død?” peb han forsigtigt, uden at lyde bange. ”Nej, selvfølgelig er den ikke det.” var svaret han fik.
Nu var hans frygt jo ikke helt ubetinget. Der var en grund til at han var bange for mørket, og det var at man aldrig kunne vide hvad der var steder hvor ens sanser ikke nåede hen. For alt Spike vidste kunne der være en såret drage i mørket, der bare ventede på dem. Det var måske også hvorfor Alexander kæmpede så ihærdigt for at komme ind i mørket. Måske var Spike bare ikke modig nok til at konfrontere sin frygt?
Man kan aldrig være sikker på hvad der gemmer sig i mørket.

Det næste Spike husker, var at han vågnede op dækket i blod, og med en underlig fornemmelse i sin brystkasse. Det var den ætsende fornemmelse man nogen gang får efter et surt opstød, den eneste forskel var bare at det ikke ville holde op. Det gnavede og sved så kraftigt, at han et øjeblik ikke tænkte hvor han var, og hvordan der så ud. Langsomt gik det dog op for ham, at han var dækket i blod og at hans bedste ven lå på jorden foran ham. Eller hvad der var tilbage af ham.
Kort efter fandt eftersøgningsfolkene Spike. Drengen sad sammenkrympet i et hjørne, med øjne klemt sammen. Da de spurgte ham hvad der var sket, var alt de kunne få ud af ham ”Mørket!” Gentaget igen og igen. Og han nægtede at åbne sine øjne.

Gennem de næste ti år, fik de ham besøg af eksorcister, eksperter, præster og helbredere, men ingen kunne finde ud af hvad der var galt med drengen, der var fastspændt nede i sin kælder, og som nægtede at åbne øjnene. Ligegyldigt hvad der blev gjort, gentog han ordet igen og igen, kun afbrudt af skrig eller latter. Hver eneste aften, ligegyldigt hvor hård dagen havde været, ville han far komme ned til ham, at læse en godnathistorie. Historierne var efterhånden blevet den eneste måde han kunne sove på.
På tiårsdagen af hans besættelse, holdt den gnavende smerte op, og han sprang problemfrit væk fra sine lænker, der lydløst greb ud efter hans flydende ankler. I en vildelse af sindssyg ekstase, gik han amok på alt der bevægede sig, og lagde hurtigt landsbyen øde. Selv den dag i dag bliver historien om Jævneren fra Sletten fortalt. En historie, der slutter med en blodsindsmurt dreng, der grinende løber væk fra sin fortid.
Værste minde: Mørket.
Bedste minde: Et kys han engang fik, der holdt minder og fortid på afstand.
Barndomshjem: En lille, nu forladt, landsby på sletterne.

Familie: en mor, der døde ved fødslen, og en far.

Andet

N/A

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Under middel
Chakra: Over middel